Aap til Vise mænd

Spørg ikke hvad dit land kan gøre for dig, spørg hellere hvad kan du gøre for dit land.

Dette synes, at være visse vise mænds kategoriske imperativ. Men denne slags vise mænd skal ikke forveksles med de tre fra Østerland, der i kong Herodes dage, med den strålende stjernes hjælp, fandt jødernes konge - Jesusbarnet - i en lade blandt halm, får og geder. – Nej, disse vismænd bringer ingen gaver, intet røgelse (og dog..) og ingen myhraskær (hvad det så er?). Det her er den nålestribede slags. Regnedrenge. De kan deres tabeller og finder ikke deres svar i kaffegrums og horoskoper. De har derimod set i sol og måne, at det kommer til at knibe. Det kan gå galt. Vi må spænde livremme ind. Men bare rolig. Julefrokosten bliver ikke aflyst. Puha. Topskatten skal fjernes. Det er nemlig hårdt at være rig i disse alvorlige tider. Ja, det er i det hele taget ikke nemt. Men boligskatten, den bliver der ikke rørt ved.
Efter gode tider, med både Wienerbrød og chokolade, har den ØKONOMISKE KRISE lært boligejerne det ubehagelige ord recession. Jo, de stakkels boligejere har lidt nok. Det har bestemt ikke været en dans på Rhodos at være husejer på det sidste. Friværdien er styrdykket med op til flere procent, så de næsten har måttet aflyse ferien til Malta (der er toldfrit) og man har ventet med at skiftet bilen ud.

En sang kommer mig i hu:

Alt som var av søtt og godt
det er borte stort og smått.
Alt har børsten feiet bort,
det var veldig dårlig gjort!
Her er ikke noe nå -
ingen karameller små,
ingen loff med sirup på -
Å hvordan skal dette gå...


Å hvor skal vi bo i natt ?
Tanna her er slett og glatt !
Å jeg er så sint så sint
at jeg nesten flyr i flint !
Men det er nok ingen råd,
for vi er så altfor små.
Vi er trette begge to,
men har ingen sted å bo.


- Ja, hvad kan det ende med? Jeg spørger bare. Man ser overskrifterne for sig:

Oprørte boligejere besætter Kastrup lufthavn – 14 dage sydpå er en menneskeret

Illums Bolighus stormet af boligejere! – Alle har ret til et fedt køkken og en ny fladskræm.

Peberspray mod vrede boligejere. Politiet frygter flere optøjer.

Og inden længe får vi kilomenterlange køer foran herberg og varmestuer. Mariatjenesten og kirkens korshær bliver besat af desperate boligejere. - Men så galt går det nok ikke. Godt at der stadig findes vise mænd.

Selvstyre
Hey, der har været afstemning om selvstyre! Selvstyre, tænker I måske. Mener han ikke sæl-styre? Hehe…

- Men nej. Der er faktisk mange her i landet der både kan læse og skrive og som ikke sejler rundt ude på Christiania og/eller Christianhavns Torv. Og nu har de været til folkeafstemning om selvstyre og over 70% stemte aap - ja.

- Jeg fandt nyheden på DR’s hjemmeside. Ud fra placeringen, langt nede på hjemmesiden, så det ikke ud som det var noget der for alvor har interesseret dansken. - Måske har de siddet klistret foran skærmen og fulgt C20 index og Nasdaq og set verdens styrte i grus?

Hvad ved jeg. Men Søren Espersen fra Den Danske Folkeforening, benytter gerne lejligheden til at sige verden et par(småracistiske) sandheder. Espersen mente, at grønlænderne var blevet hjernevasket og havde fået olie på nethinden – i nævnte rækkefølge. Nu bliver I opslugt af USA, sagde han. Med andre ord, mener Espersen, at grønlænderne er nogle smådumme og fordrukne fangere. Og de kan selvfølgelig ikke administrere noget som helst, mindst af alt al den dejlige olie, der (måske) findes i undergrunden.

Jeg, der ikke kunne stemme, men dog alligevel har en stemme, skrev et indlæg til den udmærkede skolelæreravis Politiken. Jeg ved endnu ikke om Brandes og Hørup vælger at trykke mine ord. Men her er ordet frit. Så I skal ikke snydes:

Demagogen Espersen

Grønlænderne har stemt klart ja til selvstyre aftalen. Men Søren Espersen, mener at det udelukkende er sket fordi grønlænderne er blevet hjernevasket af en propagandakampagne. Landet kan ikke stå på egne ben, grønlænderne har fået oliemilliarderne på nethinden og uden Danmark og DF bliver landet nu opslugt af den store stygge ulv, USA, siger han.

Men da selvstyre kommissionen kom med forslaget til en selvstyreaftale mellem Grønland og Danmark var DF og Sørens Espersen på barrikaderne med advarsler om, at Danmark nu begik en historisk bommert. Hvorfor? – Fordi selvstyreaftalen blandt andet giver Grønland retten til den - formodentlig - meget righoldige undergrund. En undergrund som Espersen mener, bør tilfalde Danmark. – Måske ved Espersen noget om hvad det vil sige, at få oliemilliarder på nethinden?

Udtalelserne viser, at Espersen ikke mener, at grønlænderne er i stand til hverken at tænke eller handle selv. Det mener Espersen, at han bør gøre for dem.

Men grønlænderne både kan og vil selv. Og de er heldigvis fuldstændig ligeglade med hvad Espersen mener. Har Espersens udtalelser nogen som helst effekt, må det være at understrege, hvor vigtigt det er at Grønland har taget endnu et skridt mod selvstændighed.

Som dansker i Grønland er det derimod anderledes forstemmende og pinligt at være vidne til Espersens demagogi. Udtalelserne er gennemsyret af en herrefolksmentalitet, der ikke hører hjemme i det 21 århundrede.

Men disse ord vil jeg sige qujanaq (tak) og takuss (udtales dakuss og betyder vi ses)

ps Bemærk i øvrigt at det er muligt at efterlade kommentarer. I længden bliver det kedeligt at tale med sig selv.

Ikke et ord om tv

Jagten
Og vi drog igen på jagt, stadig morgenfriske og forventningsfulde. Denne gang kunne det jo (igen) ikke gå galt. Vi havde hørt rygter om, at rensdyrene mange steder (så godt som) selv hoppede op i båden.
Men som andre Titanicer har måttet sande, så er det svært at spå, især om fremtiden og endnu mere når det gælder rensdyr. Faktisk var vi kun lige nået ud af havnen før motoren gik i stå. Det var en kedelig oplevelse. Båden drev og ankeret blev kastet og så lå vi der, ret hjælpeløse og ikke specielt ’potente på den jægeragtige måde’. Det viste sig, at der ikke var mere benzin på. Det var jo lidt uheldigt – nogle ville måske kalde det urutineret? (tåbeligt?) – for vi havde heller ingen reservetank. Nå, men der var heldigvis (forhåbentlig) andre der skulle på jagt. Godt for motoren, men omvendt kunne det jo hænde, at de andre jægere (dermed) ville komme først og skyde hvad der var at skyde, mens resten af dyrene ville flygte langt væk. Det havde vi prøvet før.

Der kom en båd til undsætning. Nogle muntre grønlændere, der sagde ’når der er nok nogle danskere der er på vej på jagt’ mens de fnisede lidt. Det var ikke så godt for vores moralske jægerhabitus, men desværre sandt nok. Ud over at fnise kunne de heldigvis også låne os lidt benzin og så kom vi af sted mod tanken (tanken er ikke det nogle mennesker går og får i tide og utide, men en tankstation, der sælger benzin og diesel til mere eller mindre tomme motorbådstanke). Vi nåede at gå i stå igen 200 m fra. Derfra blev vi trukket det sidste stykke af nogle andre hjælpsomme sjæle. Men al det hurlumhej havde taget 1 ½ time. Ikke en god start.

Da vi kom frem til det udvalgte sted på Nordlandet, kunne vi se en masse spor. Men det er jo ikke noget at servere til aftensmad. Vi så kun to dyr og de var allerede døde, skudt af en anden jæger, der smilede venligt og vinkede. Men naturen var flot.
Og nej, der var ingen dyr der hoppede op i vores båd.

Så i den korte version er jeg, med andre ord, stadig solidarisk med alle tiders mænd. I ved, dem der gennem menneskehedens historie er vendt tomhændet hjem fra jagt. Og faktisk kom jeg hjem endnu mere tomhændet end jeg drog af sted. For jeg mistede mit kamera. Jeg opfatter ellers ikke mig selv som en der går og mister sine ting. Så jeg mener jo nok at det var Klaus der tog et billede og lagde kameraet fra sig og gik. - Men det finder vi aldrig ud af. Det behøver vi jo heller ikke. For jeg ved, at det var Klaus’ skyld.

Vejret

I øvrigt vil jeg mene, at jeg som dansker ved et eller andet om dårligt vejr. Måske især som tidligere cyklist i Danmarks fire årstider – i tåge, blæst og regnlandet. Især om vinteren kan vi danskere byde på ret elendigt vejr. Men det kan Nuuk altså også. Det skal bare ganges med to, tre, fire stykker. Selv når vejret er allermest elendigt. Som lige nu fx. Altså, så man virkelig må knibe sig selv i armen. To grader, sjap i ankelhøjde, regn fra helvede og 25 meter blæst i sekundet. Så man tænker, at nu, nu kan det da ikke bliver værre? Men jo. Det kan det.
Fx siger vejrudsigten, at det vil blæse 30 meter i sekundet og at der vil være vindstød af orkanstyrke (over 40 m/sek).



Jeg sidder lige nu og håber (igen) at håndværkerne, der har lavet husets fundament har passet deres arbejde og ikke drukket for mange (af de dyre) øl og derfor liiige tænkt, at, skål, det holder sgu nok til vi er taget hjem haha. For det knager i hele hytten og huset står og rokker frem og tilbage (og det er ikke engang løgn).


Og ikke nok med det. Når det regner, så forsvinder sneen. Det er ikke godt. For ud over at sne er rar at se på, så lyser den også det hele op når det er mørkt. Forleden dag var der strømafbrydelse i hele byen, men det var nærmest lidt tusmørke og slet ikke så sort som vinteren i Danmark.

Apropos Danmark, så kommer jeg alligevel ikke til Randers her om lidt. Det bliver i stedet i uge tre eller fire. I stedet har jeg besluttet mig for at tage hjem til jul. Og det glæder jeg mig til.

Stenalderen revisited

Her bor jeg. På 2. sal til højre på billedet.

Nå, men en læser har for øvrigt gjort mig opmærksom på, at jeg jo bare kan lade være med at tænde for skidtet.

Skidtet? - Ja. TV’et.

Jeg ser på min livecoach. Han nikker. Han er enig.

- Det er jo det jeg siger. De vil høre noget andet. De vil høre noget spændende. Verden er fuld af sure gamle mænd der peger fingre af verden.

- Men hvad skal jeg finde på?

- Skriv noget med at du har mødt ham muslimen Obama i Nuuk, eller hvad med at du var ved at blive ædt af isbjørne? Eller måske noget, der bekræfter deres fordomme, noget om stive grønlændere - uden tænder - der falder i søvn efter at være faldet i en bananskræl. Det skal enten være sjovt eller dramatisk, eller helst begge dele.

– Og du vil jo gerne være med i klubben ik´ Mulle?

Jo, tak. Vi vil alle samme godt være med i klubben. Og de utallige opfordringer til at skrive (tak Mor og Morten) gør selvfølgelig også indtryk på selv den køligste skandinav.

Nå, men jeg kan fortælle, at jeg får læst i en del bøger her, nu da kulde og mørket har sænket sig.

Det er egentligt meget passende. Lige efter efterårsferien blev det vinter. Først kom sne, siden lidt regn og så to storme og så blev det koldt igen. Det har været koldt siden. Koldt og klart. Solen går ned ved halv fire tiden og det er lyst omring otte om morgenen. Det gode er, at sneen knitrer under mine støvler, at nordlyset ikke kan beskrives med ord og at solen skinner og at luften er kold og klar.

Jagtsæsonen går på hæld. I morgen (søndag) er sidste chance for nærværende ambitiøse jæger-wannabe. I lørdags var Kjeld, Klaus og Jepper tidligt på færde. Godt pakket ind (og med mit storm post traumatiske stress syndrom (aktiveret over at være i en lille båd på det store hav) nogenlunde under kontrol) drog vi af sted. Vi sejlede 1 ½ time ind i Godthåbfjorden og var så taknemmelige over muligheden for at opleve den storslåede natur, at vi blev enige om kun at skyde to dyr.

Denne ydmyghed blev dog ikke belønnet af jagtguderne, for der var ingen, NUL, dyr. Det tætteste vi kom var spor efter en ræv - man kan sige at rensdyrene havde taget ræven på os – hvis man er lidt munter.



På vejen tilbage til båden ledte Klaus os igennem et tæt vildnis af buske og høje træer (dvs hovedhøjde). Her lykkedes det mig at falde og slå hovedet ned i en pind, hvorfor jeg – forståeligt nok – brokkede mig til vores guide (Klaus). Klaus er blandt mange andre ting historiker (hvorfor jeg kalder ham Klausewitz, efter en anerkendt (?) historiker af samme navn). Klausewitz, sagde jeg, hvor hele hule hævlede skal vi gå gennem dette vildnis? Se nu har jeg slået hovedet!

- Klaus svarede, at jeg bare skulle forstille mig vinterkrigen mellem Finland og Rusland i 1939. Det var sådan det var, sagde han. Og med den øjenåbner forsvandt mit brokkeri som dug for solen.

Ja, naturens muntre sønner var vi. Nærmest lidt berusede over det imponerende vinterlandskab. Det blev endnu bedre da vi mødte tre færinger før vi tog tilbage. De var også var på tur. De inviterede os rask ind i deres lille hytte til kaffe. Før kaffen blev kogt, som det hedder på de egne, skulle vi jo lige have lidt rødvin. Der går tre glas på en flaske kunne vi se og - for fanden, som Kjeld (der er meget økonomisk bevidst) konstaterede bagefter, det var en 120’er !! – den koster over 100,- kr!! Siden fik vi da også lidt kaffe og hjemmelavede boller og nogle røverhistorier. Jo, det var skam flinke folk. Efter denne opmuntrende oplevelse var vi klar til turen hjem til Nuuk. Glemt var det næsten, at vi kom tomhændet hjem. Næsten.
At komme tomhændet hjem er ikke rart. Jeg føler en form for slægtskab og sympati, ja, måske lige frem broderskab, med tidens tomhændet jægere? Med mænd i jæger/fanger samfund der igennem tiden kom hjem uden aftensmad.

- Det er ikke så godt for maskuliniteten.

- Måske er det derfor de store 4-hjulstrukne biler er blevet opfundet?

Så i morgen skal vi af sted ingen. Det huer mig ikke at stå op midt om natten. Men det huer mig at komme på jagt, så sådan bliver det. Vi skal til Nordlandet. Alene navnet lover godt. Det lyder som et vintereventyr.

Med alle de dejlige ting kan I måske forstå, hvorfor jeg ikke sidder meget bag skærmen og sende ord og tanker ud i universet. Uden at træde i det kan jeg konstatere, at der også foregår mere interessante ting end at sidde bag skærmen og taste der hvor I er. Måske er det godt. Så er ingen af os bevidsthedsmæssigt et andet sted.

Takuss fra Jeppe