Tik, tik, tik…
Op og ned af trapper, ind og ud af døre, goddag og farvel, og hej hej. Og så er jeg pludselig tilbage til hverdagen og arbejdslivet i Nuuk. Sådan kan det gå og sådan gik det. Fik jeg set det jeg ville? Fik jeg hørt min melodi? Hmm… I hvert fald gik der ikke mange sekunder, minutter og timer før jeg flød ivrigt med i den københavnske malstrøm.
Og når man lever midt i det er det knap til at se. Og det skal ikke hedde sig, at jeg i mit grønlandske exil er blevet beriget med den helt særegne grønlandske åndemaner/trommedanser indsigt om livet, døden og den slags.
Men det går hurtigt i København. Der er ingen tid at spilde. Hurtigt, effektivt og klinisk. Jeg var nær blevet opslugt af det frådende menneskehav på Strøget og havde det ikke været for mine dejlige, og opmærksomme, nevøer var jeg blevet lavet til matak i metrodørene. Dørene må være lavet af mennesker der ikke ser med milde øjne på tøven og/eller noget som helst slinger i valsen. Og jo, jeg kunne/burde selvfølgelig have holdt mig fra Magasin kl. 10 den dag udsalget begyndte. Det var i særdeleshed en overvældende og angstprovokerende oplevelse. (Så det gør jeg nok igen næste gang…) Men ved I hvor meget jeg har sparet? Ret meget (tror jeg). Men det mærkelige er, at der alligevel står minus ud for tallene på min konto?
- Så måske var det alligevel de kloge der narrede den mindre kloge…
...apropos de kloge og de knaps så smarte, så har jeg været lidt ude med riven efter den stakkels komiker Finn Nørrebygaard. Men Herren mildner, som bekendt, luften for de klippede får. Og forleden dag læste jeg da også i avisen, at der nu er ind til flere U-lande der samler ind til stakkels Finn. Den slags varmer jo unægtelig i en kold tid (Og koldt det er det her for tiden. Og sne har vi skam også fået en masse af). Den slags giver mig tro på en bedre verden. For er det ikke livsbekræftende (ikke det med sneen, men det med at de fattige også tænker på os..), at der findes ansvarsfulde mennesker ude omkring i verden. Mennesker der kan give en hjælpende hånd når krisen kradser her i Vesten? Man kan (næsten) se det for sig: Finn smilende i sin have, der nu er fuld af får fra indsamlinger fra den tredje verden. Der klippes til billeder af stjerne fra den afrikanske musikscene i et stort rørende kor: "We are the world, we are the world" og/eller ”Do they know it’s Christmas time at all?”
You may say I'm a dreamer, but I am not the only one.
Nå, men tilbage til MIG MIG MIG: Uden at klynke (for meget) var jeg nærmest klar til et par ugers ferie da jeg kom tilbage til Nuuk. Men det er trods alt nok lidt for tidligt at gå på efterløn. Så jeg ranke ryggen og møde dette nye nye år med lige dele ydmyghed og nysgerrighed (håber jeg).
Tik, tak og qujanaq fra Jeppe
