tirsdag den 19. maj 2009

Fremad, menneske og sammenhold - Siumut IA



Ja tak.
Og så kom foråret for alvor til Nuuk. I dag har det været lunt og dejligt. Jo, temperaturen har været helt oppe på omkring 7 (SYV!!) grader, og der har hersket nærmest sydlandske tilstande med folk og fæ i T-shirts og shorts (ok, sidstnævnte var retfærdigvis indenfor).
Sneen smelter i en rasende fart og vandet fosser ud og ned alle steder. Og ikke nok med det. I dag, her til aften, kommer vandet også ned fra himlen. Det regner faktisk med skomagerdrenge (hvis man kan sige det) og det blæser med fuld fart.

Vejret har ellers været godt. Altså med sol og blå himmel, (så jeg har fået flot rødlig teint) og her på 2. sal var det næsten glemt, hvordan rusk og regn lyder på ruden. Det er nærmest - hvis man har en poetisk åre - som en gammel ven, der efter lang tids fravær kommer på besøg. Og hvad er da mere passende på sådan en dag at sende nyt hjem til mine mange (mange) læsere, der har ventet i spænding på nyheder fra det høje nord? Ja, jeg spørger bare..

- Ja, det skulle da lige være, at spise chokolade og drikke kaf, men det har jeg jo gjort i rigelig mængder, og nu kan jeg til og med ikke finde på flere overspringshandlinger. Og det er jo også vigtigt, at læserne får noget for abonnementet. Men det var et sidespring.

Apropos gamle venner, så har jeg haft besøg af en af slagsen (til og med af kød og blod!) i den forløbne uge. Min gamle ven, kritiker og wing man i stort og småt fra de 42 dage på isen ud for den grønlandske nordvest kyst i 2004 har været på besøg. Og selvom han ikke, som bror og fætter, fyldte alle mine sko op med sammenkrøllede aviser, så har vi alligevel haft mange gode og meningsfulde stunder. Det er blevet til en del skiløb, grønlandsk kaffe, diskussioner om stort og småt, stærkmands konkurrencer (som jeg allerede har glemt resultatet af) og et par enkelt ture ud i det pulveriserende natteliv. Og traditionen tro fik vi igen besøg af en isbjørn. Den blev, som det åbenbart kræves af pøblen, sat på hjul og stejle under stor mediebevågenhed og rigelige mængder glosuppe (glostrup) for lokale, fremmedarbejdere (som mig) og/eller turister.



Vi fik med andre ord set det meste, Morten oven i købet vaskeægte hvaler. Og her taler jeg ikke om Nuuk by night, men om pukkelhvaler i Godthåb Fjorden…

Så, jooo, vi ser skam lyst på tingene for tiden. Det har også lidt, at gøre med, at det aldrig bliver rigtigt mørkt i denne tid. Der er lige et par timer fra halv et til tre, men derudover er det svært at bevare sortsynet. Det er nye tider og lyset giver energi, D-vitaminer og kampgejst. Måske er det derfor, at der er udskrevet valg til Landstinget.

Vi skal til urnerne den 2. juni og nogle optimister mener, at der NU må blæse nye vinde over landet. Og lad dette være en kærkommen lejlighed til at komme en af mine (mange) kritiske læsere i møde. Denne (navnet er redaktionen bekendt) påpegede forleden dag, at der jo rent faktisk ikke står ret meget om Grønland i nærværende spalte. Jeg, undtagelsesmennesket, ser mig selvsagt som i besiddelses af et enormt fortælleoverskud og er ganske upåvirkelig af alle former for kritik. Men omvendt kan det måske være lidt om snakken. Og da jeg, som de fleste mennesker, føler mig lidt klogere end gennemsnittet, er det derfor en handske jeg må tage op.

Men lad det være sagt med det samme: Jeg føler mig altså på mere sikker grund når talen falder på min egen eksistens skrå brædder (hvad den, altså talen, ofte gør. For mig) end når jeg skal forsøge mig på skarpsindige analyser af magt og afmagt i Grønland.

Med dette forbehold. Hermed:

Der plejer, at gå som det plejer. Og plejer vil her sige, at Siumut vinder. Partiet har siddet urokkeligt på magten siden hjemmestyrets indførsel i 1979. Jeg ved, at der er forskellige holdninger til grønlandsk politik og grønlandske politikere nede i Danmark. Men faktisk er der en del lighedspunkter mellem grønlandsk og dansk politik. Begge steder føler den (bysmarte) kulturelle elite sig lidt tættere på Gud og visdom, og mener sig dermed selvskreven til magten.

Men som det er tilfældet i Danmark er det her i landet de andre der bestemmer. Dem Grundtvig kaldte 'folk som de er flest'. Her kaldes de, ’dem med gummistøvler’. Det er stemmen fra de stummes lejr. Og her i Grønland hedder deres parti altså Siumut – der betyder fremad. Siumut er en kolos i grønlandsk politik, (der vist er søsterparti til Socialdemokraterne i Danmark..(?)) Siumut har som en stolt supertanker navigeret nærmest uanfægtet af adskillige politiske skandaler, kammerateri, nepotisme og andre uheldigheder gennem det is (og hval) fyldte politiske farvand. Politisk blandes selvstændighedstrang og grønlandisering (med bloktilskud) og mærkesagerne er ikke mere nepotisme og højere politiker lønninger, men Tryghed, vilje og fællesskab.

”Vi er født i dette land, som vi har arvet fra vores forfædre, arvet fra deres forfædre og igen arvet fra deres forfædre. Vi skal aflevere dette land til vores efterkommere som deres rette hjemland. Vores forfædre har i mange, mange år levet i deres elskede land, på den yderes eksistensgrænse under barske betingelser, uden at forvente hjælp udefra.”

Sådan.

Overfor denne kolos af magtfuldkommenhed står IA (Inuit Ataqatigiit, inuti betyder menneske og Ataqatigiit, sammenhold – bare rolig, det er noget jeg har slået op). Partiet kaldes venstreorienteret og har den stærkt sympatiske Kuupik Kleist i spidsen. Jeg har ledt lidt efter buzzwords og onelinere på deres hjemmeside, men uden held. I kan dog høre en af partiets sang her:

http://www.ia.gl/fileadmin/user_upload/File/inatsisartut09/Ataqatigiinneq.mp3

Der er selvfølgelig flere mindre partier, men nu må det være rigeligt med al den snik snak om politik. Og vi får se. Spændende bliver det. Storbygrønlænderne med 4-hjulstrukne Oakley solbriller i panden, råber Yes we can!! - med munden fuld af cafe latte. Mens de tavse gummistøvler fra bygderne holder godt fast i taburetterne.

- Ja, hvem ved? Måske bringes der i de danske dagblade ligefrem en lille notits om valgets udfald! Så hold godt øje den 3. juni!!

Og med denne lange smøre er der røget en ny dag ud af kalenderen. Og i dag er jeg allerede træt af, regn og rusk, det jeg i et anfald af melankoli kom til at kalde ’en gamle ven’. Det er ikke rart, at være ude i og det skal ikke gentage sig.

Tak for tålmodigheden.

Kærlig hilsen

Jeppe

Og til slut billedet af en lille mand, jeg mødte.