Om ungdommelig følsomhed, Bonnie Tyler og kolde dage i Nuuk

“You took the words right out of my mouth. It must have been while you where kissing me.”

Jeg husker ordene fra en del af min fodboldkarriere i Måløv Boldklub. Det var omkring 1990. Jeg var rykket op som senior. Dette overgangs ritual fra barn til voksen var et stort og vigtigt skridt for en (lovende?) ung mand i en forstad til København. (Men ikke hvilken som helts forstad. En forstad med et imponerende nyt flot citycenter. Faktisk det eneste sted (ud over Odense), hvor man kan tage en rulle trappe direkte fra toget op i centret (der er sikkeret kommet flere af den slags succeser til senere..))

Den ungdommelige overmod var, sandt at sige, også en vaklen mellem mellem verdensmand og nul og niks og alt og intet. Og som det ofte går når bønder forsøger sig som baroner kunne trænerne ikke se min storhed og mit åbenbare talent. Så i stedet for at blive rykket op i 1.- 2. holds truppen kom jeg i 3. holds truppen. Tænk. Hvad mon Ronaldo ville sige til at spille på 3. holdet i Måløv Boldklub? Nej vel. Så skuffelsen var selvfølgelig total (ikke mindst fordi Ture og Mikkel T skulle spille med 1.- 2. holdet. Mikkel der i øvrigt altid fik pokaler ved afslutningerne i modsætning til undertegnede). Og som enhver anden primadonna, med respekt for sig selv, ville gøre, gik jeg i strejke.

Under strejken spillede jeg for Måløv Boldklubs ”Dream Team”. Holdet bestod af en samling fallerede ’evigheds- og/eller stortalenter’ der havde fortabt storhed, kærlighed til grøn Tuborg og benzin i blodet tilfælles. Selve fodboldspillet kom så i 4. - 5. række. Vi spillede altid søndag formiddag og det forgik på knoldede marker i Ganløse, Slagslunde og Veksø. Vi havde fået trykt ”Måløv Boldklub Dream Team” bag på træningsdragterne. Måske fordi vi jo ikke kunne være helt sikre på, at drengene fra omegnen var klar over hvem de egentlig stod over for.

Det var dog ikke altid, at The Dream Team var en velsmurt og sammentømret fodboldmaskine. For selvom Carlsberg mener sig som ’Part of the game’ er alkohol ikke på listen over præstationsfremmende stoffer for aktiv fodboldspil. (For mens det aldrig var svært at finde biler til udekampe, var en en men en ædrulig chauffør en mangelvare). De fleste på holdet var jo (som tidligere noteret) ENORMT store talenter og det var derfor altid bolden, dommeren, medspillerne, banen, modspillerne, vejret (og verden i det hele taget) den var gal med når tingene ikke lykkedes. Så bølgerne gik ofte højt.

Men efter kampen var vi alle en slags venner igen. Bonnie Tyler kom i kassetten og der var altid rigeligt med grønne Tuborg. Ingen kom til at tørste på vejen hjem.

Åh, ja, disse minder, suk…

Men sikke en skovtur rundt på den københavnske vestegn anno 1990. Og hvordan kommer Bonnie Tyler ind i alt dette? tænker I nok. Hvad er meningen? Er der overhovedet en mening? Hvordan hænger det sammen? Hænger det overhovedet sammen? Hvad er der mon sket med den unge adjunkt (på prøve) i al den tid? Er han blevet ganske forrykt deroppe i det kolde nord?

Men jo, der er skam en sammenhæng. Jeg har nemlig altid troet, at det var Meat Loaf der stod bag ordene: ”You took the words right out of osv”… Men nej og nej. Forleden var der nemlig et tv spot for Bonnie Tylers koncert i Qaqortoq (Julianehåb) og der, der kl 19:55 tirsdag aften efter nyhederne fra KNR faldt det på plads. Og sådan kan det gå, og sådan kan man pludselig få en tur ned af mindernes boulevard.

Eftersom Tyler allerede var ren nostalgi, der i 1990, må det have været en meget lang verdensturné hun har været på.

Men sådan er det at bo i et udkantsområde. Det understreges også af, at rapperen L Ron Harald giver koncert på Heat (aka diskoteket Manhattan) her i weekenden. Han blev verdensberømt i DK i 1998 med hittet Mæ å Min Kadett fra cd’en Pornogangster (der blev solgt i mere end 50.000 eksemplarer). Hvem der bliver de næste der kommer til Nuuk kan vi kun gætte på: Limahl med eller uden Kajagogoo? Grethe og Jørgen Ingmann? John Mogensen?



Ad denne omvej er vi nu tilbage til det kolde nord. Og koldt det er det. I dag -19 C og blæsende, så det hverken er vejr for mand eller mus. Faktisk damper det fra havet. Havrøg, eller hvad det hedder. Det sker fordi havvandet nærmest koger på grund af temperaturforskellen. Jeg er ikke helt sikker på om det er en vandtæt naturvidenskabelig forklaring…Men hvad. Og det er i hvert fald for koldt til skiløb. Det er kun den lille lift der er åben. Og skiløb er ellers blevet en af mine favoritbeskæftigelser. Det forgår på Lille Malene, hvor der er to skilifter. Og nok er det ikke de franske alper med høj sol, smarte solbriller og/eller baguette i håret. Men det duer, gør det. Og det gør mænd til drenge og drenge til mænd.

Og ud over den bidende kulde, så er lyset kommet tilbage. Det er gået hurtigt. Og det er godt. For mig.

Vi har ikke talt så meget om mit talent for fodbold her i organet. Så det vil jeg, sådan en passant, lige bringe på banen (den lå lige til venstrebenet..). Nok blev det ikke til mange triumfer for Måløv Boldklubs Dream Team. Men der er altid tid til at vinde et nyt slag. Og i næste weekend skal jeg til Ilulissat og spille om det Grønlandske mesterskab i indendørsfodbold. Jeg spiller for Nuuk klubben B-67. Det er flinke folk, og dygtige fodboldspillere, og hvem ved, hvordan det kommer til at gå?

Og hvad ellers? Ikke så meget. Den ene dag tager den anden. Mandag bliver til fredag og søndag til mandag. Jeg klarer mig. Og trives. Og glæder mig til, at mærke solen og havet på min krop. Og måske til at blive grønlands mester i indendørsfodbold??

Kh fra Jeppe