Hr. Biedermeier og Jønke

”På det jævne, på det jævne!
- Ikke i det himmelblå! -
Der har livet sat dig stæve,
Der skal du din prøve stå!
Alt, hvad herligt du kan nævne,
Alt, hvad højt din sjæl kan nå,
skal hernede på det jævne
fast sin rod i livet slå.”

(HV Kaalund)

Efter disse sandheder af en skønlitterær entre, vil jeg komme med en advarsel:

ADVARSEL!

Det følgende vil måske, sandsynligvis, kunne opfattes som kritik. Der er med andre ord mulighed for, at blive stødt på manchetterne - også for dem der ikke er helt sikre på om de nogensinde har haft manchetter (jeg tilhører denne kategori).

Trofaste læsere (?) har erfaret, at mine opdateringer fra overdrevet har ladet vente. Min livscoach har været efter mig. Han siger, at hvis kunderne ikke finder den vare de leder efter, så går de hen i en anden butik. Med et klik. Klik. Kunderne vil have oplevelser, siger han. Nej. Kaffe er ikke bare kaffe. De vil høre, ”…at kaffebønnerne har hentet den unikket karakter i et lavtliggende tropeland ved foden af bjerget Ngong, hvor selve Ækvators Linie trækker sig over Højlandet femogtyve Mil længere Nordpaa.”

Skriv noget. Ellers mister du dine markedsandele, siger han. Han har været Nille og jeg bonden Jeppe på Bjerget, og Crabasken Mester Eric har smurt mig saa eftertrykkeligt. ”Har du Lyst at tale med Mester Eric end engang? Har han, som Nille, spurgt i tide og utide.


Måske klikker kunderne over på DR 1 for at se Talent 2008 - eller måske over til Mikkel Kessler på TV2? Og med al respekt for vor tids heltes store landvinger og bedrifter, så er det forresten værd at overveje, sådan i et større perspektiv, hvilke af deres milepæle der, som Jellingestene, vil blive stående for eftertiden?

I går fx. Var der med sikkerhed ikke et øje tørt på Islands Brygge da vores allesammens Mikkel ’The Viking Worrier’ Kessler, med kroppen fuld af dødningehoveder, tævede de sidste hjerneceller ud en tysker ved navn, hmm, noget med D (eller var det B?), men han var fra Oldenburg.



Eller tag nu fx Jønke. Han holdt forleden hof for den samlede danske verdenspresse. Anledning var, at Jønke var blevet løsladt fra fængslet. Han var i Godaften Danmark, hvor han turde sige sgu og fandeme for åben skærm. Men charmerende, det er han. En årvågen journalist ville vide, hvordan Jønke mon havde det? – Jo, svarede Jønke fint fint, men han skulle snart på toilettet. Hihi og haha, så var der (igen) ikke et øje tørt, journalisterne tørrede tårenen væk og reporterede, at Jønke skam var den samme som han altid havde været. En slagfærdig og charmerende fyr. Med andre ord en rigtig mand, og en HELT! En rigtig helt. Ligesom Kessler, der ganske sikkert også kommer i God Aften Danmark i den kommende uge. Her vil han bliver spurgt, hvad han følte da han tævede ham tyskeren. For os danskere kan nemlig godt lide når nogle tæver dem fra Tyskland. Så bliver Rådhuspladsen helt fuld af folk, der skråler ”Døjtsland Døjstsland, alles ist forbei!” HAHA. Så kan de lære det!!

Efter nederlaget til Preussen i 1864 og skammen over den manglende modstand den 9. april 1940, da Danmarks blev taget med buksene nede af den tyske overmagt, har vor nation forstået at hylde den der har mod og mandshjerte til at fægte mod tysken med åben pande.

De færreste kan efterhånden huske Jønkes heltegerning, men hvorfor bekymrer sig om den slags?

Eller tag nu Talent 2008. DR havde været noget mere på stikkerne end undertegnede i forhold til prime eventen. På forhånd var jeg lidt skeptisk. Jeg havde set lidt af talenterne fra Gentofte Gospel. Men for mig var det som om ergoterapeuterne, SOSU'erne og gymnasielærerne fra Gentofte og omegn, i deres hvide tøj og anæmiske udtryk, ikke helt brændte igennem. Og det selvom de var frankeret af en welness mandsling, der hverken havde sparet på botox eller selvbruner. Faktisk fik jeg den tanke, at det maniske og konstante smil MÅ resulterer i, at bisserne skal bleges igen inden julefrokosten.

Men jeg blev da også straks mere rolig, da jeg torsdag kunne læse følgende på public service stationen DR’s hjemmeside:

””Der bliver ikke sparet på effekterne, og der bliver ikke sparet på talenterne," siger DR's underholdningsredaktør forud for aftenens store finale i Talent 2008.”

Det viste sig at være to drenge, der kunne danse præcis som robotter, der var de største talenter i 2008. Og effekterne var der ganske rigtigt ikke sparet på.

Og så er vi tilbage ved begyndelsen. Der er ingen tvivl om, at Grundtvig havde fat i noget da han skrev, at ved ”…Jorden at blive, det tjener os bedst.”

I dag kaldes denne litterære periode Biedermeier.

Hov, måske var det Biedermeier ham tyskeren fra Oldenburg hed?

Men vi slutter med en vejrudsigt:
Det har været koldt med sne og is i den sidste uge. Jeg cykler stadig, takket være mine pigdæk, og er også sund og rask og har det fint – også selvom jeg godt kan blive lidt gnaven på verden en gang i mellem.


Takuss

Om Hans Egede, Håbets Ø, Adam og kartoffelferie

Efter sidste omgangs idiosynkrasier er jeg nu tilbage med en ny og up to date version med det mål at fastholde stake holders. Den megen snak om økonomisk krise gør indtryk - ordet skaber det det nævner - også her i stuen.

Jeg har derfor, i samråd med min livstilscoach, valgt en mere strømlinet (lean) coaching-stil.

Hvordan? - Jeg stiller de spørgsmål (jeg formoder) læseren vil være intersseret i at få besvaret, og jeg kommer dernæst med med svar.

Hvorfor? Brugerne skal have have det indtryk, at der er en personlig dialog. De vil føle, at de har indflydelse, at de bliver taget alvorligt og hørt og set. Dette vil efterlade dem med indtryk af at have fået mere igen, altså den tid (der som bekendt er penge) de bruger på dette organ (ROI - return on investment) er givet godt ud.

Hensigten er at kvalitetssikre brandet i en tid med øget konkurrence.

Så...

I sidste weekend var jeg på tur til Håbets Ø. Hvorfor? - Fordi turen var arrangeret for alle gymnasiets lærere. Håbets Ø er det sted saglig Hans Egede slog sig ned da han i 1721 kom til Grønland. Da danskerne jo efter Reformationen i 1536(+/-) havde protesteret mod katolikkerne og var blevet protestanter, kunne der ikke være tale om katolikker i kongeriget, så det var på sin plads at også danskerne i de mere afsides egne fik denne besked.
Man vidste at vikingen Erik den Røde var taget til Grønland ca. 721 år tidligere og da han så at det var lunt, grønt og godt, slog han sig ned (måske slog de også andre ned, jeg ved det ikke). Nordboerne bosatte sig i fjordene omkring Nuuk og et sted længere sydpå. Hans Egede skulle finde disse potentielle katolikker og lære dem at protestere.

Sekundært kunne Hans jo fortælle de indfødte hedninge, om arbejdslivets glæder og forresten, at alt hvad de vidste om verden var forkert, og at alt hvad han sagde var rigtigt. - Og at hvis de var i tvivl, så kunne de skam selv se efter i en bog.

Men nordboerne var som sunket i jorden. Dette både i overført betydning og bogstaveligt. De kloge (det er ikke mig) er kommet med forskellige forklaringer på nordboernes forsvinden. Jeg hælder mest til en kulør forklaring med UFO’er og/eller for mange vaniljekranse. Men det er mere sandsynligt, at deres forsvinden skyldes, at temperaturen var faldet. Så nordboerne, der levede af markens planter måtte sande, at selvom agerjorden var forbandet, så de måtte spiste deres brød og kartofler i deres ansigts sved (som var Guds straf til mænd siden Adam, den sjuft, havde ladet sig lokke af Eva til at tage en bid af frugten fra træet midt i haven), gik det alligevel fra slemt til værre - og til sidst til endnu værre.

Så slut med nordboerne og tilbage til Hans Egede.

Når man ser stedet, står det klart, hvorfor han måtte kalde stedet Håbets Ø. Hvorfor? Fordi øen er vindblæst og isoleret, der er meget langt til den nærmeste Seven-Eleven og den ligger omgivet af en masse undersøiske rev, der gjorde at mange skibe gik på grund. Der har været god brug for opbyggelig tale.
Måske svarer det lidt til sloganet Flink, Flinkere Fona. Enhver der har været i Fona ved, at det er mere ønsketænkning end virkelighed, hvorfor det vel primært er opfundet som moralsk oprustning til indvortes brug, så at sige. Som det antydes var det op ad bakke for Hans.

Hvorfor?

- Måske fordi de lokale hedninge havde svært ved, sådan uden videre at acceptere, al den snik snak om skaberen, hans værk, treenigheden og om straf og synd. Især det med at (vi) alle er født syndere var (er) da også lidt besynderligt. Men selvom de var hedninge var de flinke og høflige folk, og de ville gerne lytte til missionærens ord. Det er jo god tone at lytte til hinanden. Men de havde svært ved at forstå, hvorfor missionærerne så ikke ville lytte til, hvad de fortalte? - Men det var hvad man kunne forvente - de var jo hedninge.

Men det var mest forældreløse børn, der kom i Hans Egedes varetægt. En kilde fra den tid giver et indtryk, af hvordan missionæren blev opfattet: ”Der er kommet en fremmed mand over det store hav fra vest. Han stjæler drenge og giver dem tyk suppe med skind til føde (grød) samt tørret jord fra sit land” (skibskiks).

Da missionen var betalt af Bergenske købmænd, var Hans Egede under et vist pres, for købmændene ville se kroner og ører og/eller varer retur til Bergen. Da missionsforetningen ikke gik godt forsøgte Egede i desperation blandt andet at lave guld. Resultatet blev ikke guld, men en eksplosion der forgiftede hele hytten, så en grønlandsk pige døde, mens andre blev syge. Hans Egede forsøgte sig også med et forslag om, at hedningene skulle betale en slags skat til ham, men det blev heller ikke en store succes.




Hans og kone boede på Håbets Ø fra 1721-1728, hvorefter de flyttede til det der i dag hedder Nuuk, og som engang hed Godthåb. Selvom han kom med tørre skibskiks, grød og en masse ord som ingen forstod er der alligevel rejst en statue af Hans Egede her i byen. Tja, måske er der noget om den der står i den bog Hans Egede talte så varmt om? I hvert fald trives kristendomme og har det godt her. Det er (som så meget andet) lidt af et mysterium for mig.

Hvorfor?

- Fordi historien foregår for 2000 år siden i et fjernt land der tilmed flyder med mælk og honning, så livsvilkårene er og har været meget anderledes. Der er ikke mange fællesnævnere. Men måske er det fordi mange af de ting, der står i den bog, sådan noget med, at du skal elske din næste som dig selv, og at du ikke må slå ihjel, er så tilpas almene at man kan kalde det hvad man vil. Nogle kalder det kristendom.

Men det må I spørge jeres religionlærer om. Nu er historietimen slut. Vær venlig at sætte jeres stole op inden I går. Tak for i dag.

Og nå, ja, i denne uge har jeg efterårsferie. Det er en god opfindelse. Det var vist oprindelig en ferie, hvor det var meningen, at børnene skulle hjælpe med at grave kartofler op ad jorden. Jeg køber mine kartofler i Brugsen, men ferien falder nu alligevel på et tørt sted. Jeg har hængt lidt med den nederste del af ryggen i vandskorpen i den seneste tid, så nu har jeg lavet en god lang ’to do’ liste. På listen står - "forbered historietime om Håbets Ø". Det er gjort.

Og så står der 'drikke kaffe og høre musik.'

Takuss

Om Erasmus, Jesus og om Jorden, der er flak som en pandekage,

En anden kritisk læser har givet udtryk for, at jeg efterhånden har visse ligheder med Holbergs Erasmus Montanus. Efter at have set mig i spejlet er jeg kommet frem til, at jeg mere ligner fx Brat Pitt eller Mads Mikkelsen. - Men det har alligevel givet mig lidt at tænke over, for hvordan var det nu med denne Erasmus?

Rasmus Berg var navnet, men efter at have taget en bid af æblet fra visdommens træ i Kjøbenhavn vender han tilbage til landet og nu er det danske navn ikke længere fint nok. Han har jo udstået sine examina og har derfor det latinske navn Erasmus Montanus. Han afskriver næsten broderen Jacob. For det går jo knap nok at have en bondeknold som bror, når man er så klog og fin, og i hvert fald går det perfecto kun, hvis denne (broderen) titulerer den lærde philosophiæ baccalaureus (Erasmus) Monsieur Montanus.

Som det antydes er Erasmus lidt af en klovn og øretæveindbydende ud over det sædvanlige. Som man råber i skoven kan man få svar, og det viser sig da også at brændet ender med at falde ned over den fine 'Månsør' Montanus. Det sker pudsigt nok da Erasmus ikke vil æde sine ord om, at jorden er rund, men derimod flak som en pandekage. - At jorden er flad kan enhver jo se med det blotte øje! Men intet menneske er en ø, i hvert fald ikke ret længe. Og tæsk og trusler om at blive indkaldt som kanonføde i uniform hjælper Monsøren på plads, jo jo, jorden er skam flad!!

Mon jeg er på vej fra Grønlands svar på Brad Pitt til en bedrevidende, klogeåge der sidder på et isfjeld og peger fingre af verden? Løftede pegefingre kan man selvklart godt blive træt i længden.

Hmm…Måske tid til selvransagelse?

For mig at se, hvis jeg skal tage de lommepsykologiske briller på, hov, der var de sørme – Så kan al den sarkastiske skælden og smælden måske ses som en form for besværgelse mod hjemve?

For, jo, jeg synes da at jeg er langt væk hjemmefra. Og mens jeg går og er på materialistisk detox og er steget af rotteræset, kræver en del af mig (som en anden Natasja) Danmark tilbage. Dette noget vil have ”en cafe Latte til mit ugeblad (selvom jeg sagtens kan leve uden holderen til barnevogne), sommerhus i Monaco og at købe sko og blomster og al det der ballade, score en model og knalde himmelsengen ned, tage på NASA og blive skudt af sted og ende med at vade hjem fordrukken og ked.”

Det er i hvert fald en dårlige idé at skide i sin egen rede. Og mindst af alt har jeg lyst til at blive mødt med rådne æg og tomater når jeg næste gang sætter fod på dansk asfalt. Eller endnu værre. Af ingenting. Så jeg har besluttet af skrue lidt ned for spydighederne. Hvis jeg kan..

(En lille replik til ovenstående…så sagde ham der Jesus blandt meget andet, at os mennesker jo ofte ser splinten i vor broders øje, men ikke bjælken i eget. En klog mand m/k (der ikke var Jesus og Erasmus) tilføjede, at det nogle gange kræver en bjælke for at se splinten… Nå, men ikke mere doceren fra gymnasielæreren).

Hvis jeg vender blikket fra min navle til verden, kan jeg berolige jer med, at de nordlige og lettere hengemte egne af rigsfællesskabet endnu ikke har drejet nøglen om på grund af DEN ØKONOMISKE KRISE!!!

I tv kan vi se og høre en masse slips vriiiide deres (usynlige?) hænder, mens luftkasteller og andre økonomiske korthuse falder i grus. Mon verden består? Jeg håber det.

Måske får danske husejere ikke fem gange mere for huset end det de har betalt. De må nøjes med fire gange.

Jeg hørte en meget alvorlig professor eller den slags berolige de urolige med, at hvis man har under 300.000 kr. i banken, så er der ingen risiko. Og uheldet skulle være ude, så man har mere end 300.000 kr. på kistebunden, så kan det være en fordel af dele pengene på flere konti.

Jeg ved ikke helt hvad den gode Erasmus ville sige til det. Men hvis dette er økonomisk nedtur, - Ja, så er det da nedtur på 1. klasse.

Men hvad. Orkesteret spillede jo stadig mens Titanic gik ned, så det kan jo være, at vi kun har set toppen af isbjerget (hvis I fanger sådan en lille munterhed).

Personligt er jeg mere bekymret for min studiegæld. Vil den mon blive taget fra mig?

Til dig der var med hele ven rundt om jorden. Nu til noget helt andet.

Vejret: I dag regn hele dagen. Men i næste uge bliver det koldt. Ned til minus 10 grader C og fredag er det efterårsferie. Og det holder jeg af. Begge dele.

Og ikke nok med det. Jeg har også fået en appelsin i turbanen! Et HF center i Randers har fået kroner til en udvekslingrejse. Nogle tager til Paris og Rom, men jeg skal til Randers med mit idræt tilvalgs hold. Vi skal møde borgmesteren og det hele.
Det glæder jeg mig til. Og det med Randers ved jeg i hvert fald vil passe min gamle ven Kristian Madsen, der må være den største Randers fan jeg kender (Kristian og Henning Primdahl). Førstnævnte er altid liiige et hestehoved foran.

Det bliver sidste uge i november. Så har I lidt tid til at lade tomater og æg rådne…

Tak og Takuss fra Jeppe