Når jeg hører ordet kultur trækker jeg min revolver..

Min kære nevø (Jonathan) samler på billetter fra svømmehaller. Derfor var jeg forleden i svømmehallen for at få sådan en (eller to). Jeg var lidt fortravlet og skyndte mig gennem gruppen af børn og forældre op til billetsalget. De havde ingen brugte billetter, men jeg fik lov til at gå ind i omklædningsrummet for at se om jeg kunne finde en der. Jeg trådte over et gelænder og var på vej ind i omklædningsrummet, men HOV HOV, DET MÅ DU ALTSÅ IKKE, jeg vendte mig og så at opråbet kom fra to forældrepar, der så meget indigneret ud. Da jeg var som sagt var lidt fortravlet og da jeg jo sådan set havde fået lov, mente jeg, at jeg var i min gode ret til at gøre som jeg gjorde. Jeg bad dem derfor om at passe sig selv, men det skulle jeg aldrig have gjort. Så fik jeg læst og påtalt, at den duer ikke Granberg, for tænk på alle de børn der så mig træde over det gelænder. Hvad ville de mon tænke? Måske at man bare sådan kan gå og træde over gelændere? Hvad kan det ikke ende med? Det rene anarki? Stofmisbrug og kriminalitet? Revolution?

Og her er så en lille julequiz. Hvad tror I: Var de mon danskere eller grønlændere?

Aap.

Denne ’Jeg er til hver en tid i min gode ret til, at korrigere og rette på andre’- kultur (med henvisning til ’objektive’ kriterier for korrekt og normal opførsel) er noget af det jeg savner absolut mindst ved mit fædreland.

Nå, men nu er julen jo børnene, købmændene og hjerternes fest, så nu skal jeg nok være rar og ikke komme med sure opstød….

Her er det koldt om mørkt og jeg ser tv en gang i mellem. En journalist holdt en mikrofon op for den stakkels (godtroende) og (vist en gang) sjove Finn Nørrebygaard. Det var meningen, at vi skulle få ondt af staklen. Han behøvede ikke at sige noget. Man kunne se det i hans øjne. Historien handlede om tab. Det var smerte og sorg. Moralen synes at være: se blot Den ØKONOMISKE KRISE rammer også de rige og kendte. Vi er i samme båd. Det er hårde tider for rig og fattig.

Forskellen er vel bare den, at de fattige ikke har så meget at tabe, eller hvad?

Det har længe været sådan, at mange har tjent mere på at sidde og se græsset gro på deres græsplæne end at gå på arbejde. Det har været dejlige tider for Karius og Baktus. Og så har alle har ret til et fedt køkken, til en fed firehjulstrækker, til mindst to uger til de varme lande, til mindst én ny fladskærm om året og alle har ret til bla bla (find evt. selv på flere).

Det er jo så let. Køb lidt aktier hist og her. Og så er det bare, at lave en kop kaffe og vupti – så er der minsandten bonus. Men hvor mon de kommer fra, alle disse dejlige kroner? Er det manna fra himlen?

Jeg ved det ikke, men det må da gøre noget ved vores forestilling om værdi.

Det ikke en naturlov, at man bliver grisk og havesyge af at have mange kroner. Der er sikkert mange rige mennesker der både er glade, gavmilde og omsorgsfulde. Jeg har bare aldrig mødt dem. Jeg tror ikke, at det nødvendigvis er lykken at danse om guldkalven og fylde sin verden med kroner og ører, renter, fradrag etc etc.

Ikke at jeg tror, at mennesket nødvendigvis bliver mere lykkeligt af, at klæde sig i sæk og aske og leve på en sten. Men jeg har mødt meget mere umiddelbar venlighed og imødekommenhed blandt fattige mennesker end blandt rige. Selvom ham Finn ser så rar ud.

Måske er det værd at huske på, i denne tid, hvor man mange steder har været nød til at afskaffe juletræet al den stund, at der desværre ikke er plads til både pakker og træ i stuen. Måske ikke.

Med disse små (moralske) julehistorie (sendt fra Julemandens eget land) ønsker jeg alle trofaste men også de mere eller mindre løsagtige, læsere en Juullimi Pilluaritsi - glædelig jul.

Kærlig hilsen Jeppe

Ugeavisen

Ugeavisen
Hver uge får alle nuummiutter (de mennesker der bor i Nuuk) Ugeavisen ind af døren. Ud over de obligatoriske annoncer, der betaler gildet, er det en god kilde til viden om en af verdens mindste hovedstæder.

Se blot:

På forsiden reklamerer Brugsen med 10 kiwier for 20,- kr. og det er jo egentligt tankevækkende. Tænk engang: Kiwier fra – lad os bare sige New Zealand – der er transporteret og fragtet jorden rundt (sikkert en til flere gange) kan nu købes for 2 kr. pr. styk, på et fjernt og forblæst isfjeld! Det er da imponerende. I Godthåb Auto Service er der efterårskampagne (om vinteren?). Her kan man spare intet mindre end 38.900,- kr. !! Og her kan det nok være at en og anden dansker nær fik vaniljekranse og/eller gevaliakaffen galt i halsen. HVORDAN??

Jo, du skal blot købe din nye Volvo Penta marinemotor i kampagneperioden og benytte vinteren til at få den monteret.

Med Volvo Penta får du:
Driftsikkerhed
Større sejlkomfort
Let tilgængelige reservedele
Landsdækkende servicenet
Høj gensalgsværdi på båden

Ja, det er nærmest for godt til at være sandt.
Der står ikke noget om hvad herligheden koster, men jeg gætter på at det må være mere end de 38.900,- kr. (men hvis man så køber to…hvor meget har man så sparet?..tja bum bum…)

Selve avisen kan, for en ikke-nuummiut, måske virke en smule forvirrende. Annoncer for Salon Puk og Salon Lulu – (hvor Annica starter den 5. december. I kan allerede bestille tid hos hende), Arktis gaveshop, Café Mik – cafe og smørrebrødsforretning (sic!) og jobopslag findes i en uskøn pærevælling. På side tre er der jul i Pisattat. Vi skal huske søndagsåbent og kan købe fade, en stegesø i stentøj, knive fra Røsti. Og der er minsandten halv pris på Menu og Erik Bagger. Dette bliver dog en kende indforstået for denne læser. Menu og Erik Bagger? Var det ikke Stein Bagger han hed?
Og vupti. Straks går mine tanker til den flinke og sjove kunstner Finn Nørrebygård – der har bidraget til dansk kunst og kultur med blockbustere som blandt andet Musik og fis. Det viser sig, at Finn har tabt ikke mindre end 200 mio kroner på IT Factory. Det er jo nemt nok at være bagklog. Men Finn skulle nok have holdt sig til morsomhederne. I hvert fald har hans evner som erhvervsspekulant ikke kunnet stå mål med hans evner som entertainer. Jeg har aldrig tabt 200 mio. men jeg kan godt forestiller mig, at det må være svært at se det morsomme i dette. Han (Finn) talte om at putte håndgranater ind i ham Bagger, altså der hvor solen ikke skinner (…og det er ikke London). Tsk tsk, den pæne mand, ja, eller mænd, pæne er de jo sådan set begge. Men midt i medfølelse med Finn og med tanker på de mange forsamlingshuse han landet over har fyldt med sit gode humør, så får jeg alligevel den tanke, at hvis man har råd til at investere 200 mio. kr. så kan det vel ikke være helt galt. Eller er det bare mig, der er hægtet af?

Nå, tilbage til virkeligheden.

Katuaq - kulturhuset – har en biograf. Der vises i denne uge Tropic Thunder, High School Musical 3 og SAW 5 – der skulle være en gyser om en detektiv og mord og den slags.

Hvis dette ikke frister (det gør det ikke), så spiller TV2 minsandten Tusarnanrtitsineq – koncert den 12. december kl 22. Iserneq – entre i Pisiaarneq - forsalg 200,- og matumi pisineq - ved døren 250,-

Alternativt var der Juullimut Bingo i Godthåb Hallen Supaat den 7. december. Det er arrangeret af GSS håndbold.

På opslagstavlen kan man finde alt hvad julehjertet måttet ønske sig: Skabsfryser, rustfri dør 1500,- kr, aquacykel 1400,- eller hvad med en 20 fods container? Eller en nationaldragt str. 40?

Ja, livet er fuld af muligheder.

Vejrudsigten er ikke noget at skrive hjem om. Men jeg har udsigt til juleferie og det er godt:)




Kh Jeppe