BUM, BUM. Kongesangen blev afsunget kl. 8:26, afsunget må det vel næsten hedde i det meget fine selskab:

”Katten står og krummer ryg,
men forstyrres af en myg;
barsk han den med poten slår
og igen som hofmand står.
Moder klapper barnets kind;
se, hvor sødt det sover ind,
drømmer om de engle smukke
i sin lille, pæne vugge.”

Arj, ok. Det var ikke den. Vi prøver igen:

”Kong Kristian stod ved højen mast
i røg og damp.
Hans værge hamrede så fast,
at gotens hjælm og hjerne brast.
Da sank hvert fjendtligt spejl og mast
i røg og damp.
Fly, skreg de, fly, hvad flygte kan!
hvo står for Danmarks Kristian,
hvo står for Danmarks Kristian, i kamp?”

Ja, fly, skreg de, som flygte kan. I røg og damp. Dronningen kom og skød med en kanon. Det var kl. 8:23 og kl. 8:24 blev der råbt Hurra, hurra. Derefter, som skrevet, den dramatiske Kongesang. Den kongelige højhed hendes majestæt Dronning Margrethe den 2. af Danmark tampede dog ikke så hjelm, så hjerne brast. Og tak for det. Hvorfor det synes passende, at afsynge den slags volds/nationalromantik står ikke helt klart, men for mig synes sangen ligeså håbløs altmodisch som selve monarkiet. Der er en af mange ting jeg ikke forstår. Det er måske fordi jeg nok er mere republikaner end monarkist. Men hov, hvad er det?

Solen skinner og Nuuk er fuld af glade mennesker i nationaldragter og flag i hænderne. Det er den 21. juni 2009. Nationaldag og den dag det nye selvstyre indføres.
Salen er fuld af folk i fint tøj. Hov, der sidder Thor Pedersen, og der Statsministeren, der Line Barfoed og der Mary og Prinsgermalen!! - De spiser og taler. Der er billeder på tv fra gallamiddagen i kulturhuset. Jeg spiser også, og det er næsten som at være der selv. Og nu kommer to operasangere, jo, skam vaskeægte grønlændere, i fint tøj såmænd. De synger noget jeg ikke forstår. På engelsk tror jeg. Men jeg kan se, at det er finkultur. Og den slags er jo fint i sig selv. Folkeligt er det næppe, men denne aften er det ikke folket, der er i centrum. Det er spidser og VIP’er, suk, siger den forsmåede gymnasielærer, - bare det var mig der var så fin, at være inviteret - og forstod opera. Men de første skal blive de sidste og det er aldrig for sent, at få en lykkelig barndom.

Men bedst som al den fornemhed når kvalmestadiet bliver der spillet op til dans. Og der står Kjubæk Klast med selveste Dronningen af Danmark, Margrethe den 2. og de danser!! Den gamle ræve røde IA’er (og hashpibe) svinger rundt med hele Danmarks dronning. De er alle mennesker! Vi er alle mennesker! Gymnasielæreren får en klup i halser og stiller fanerne (og molotovcocktails) ind i skabet igen. Jeg var ellers kommet i tvivl med al den sæcuriti, der har været i anledning af det fine besøg. Der skal en del anstrengelser til at bremse Nuuk trafik, da den er meget beskeden. Men det lykkedes alligevel de ihærdige og alvorsfulde unge mænd med ledninger ud af ørene og stilrene jakkesæt. Barnevogne og gamle damer blev set på med mistænksomme øjne, blev gennet væk og pludselig lurede farerne overalt. Selv i den ret så fredelige by Nuuk. Uha uha, hvor er verden farlig og hvor er de vigtige disse mennesker. Men måske er det i virkeligheden omvendt? Måske er det os almindelige mennesker, os kasteløse, der bliver beskyttet mod de kongelige og kendte? Så vi bliver frie for at fly og flygte, så både hjelme og hjerner brast? – Nå, ja, det er jo bare en tanke.

Dagen før nationaldagen var det snevejr, så det forbigår jeg i tavshed.

I den virkelige verden har jeg med gode skib Benedicte (og skibets medejere Klaus og Kåre) været en tur i bygden Kapisillit, som bedre lader sig gengive i billeder.



Båden sejlede frem og tilbage og det lover godt for jagt, fiskeri og udeliv efter sommerferien.



Og i går dansede blomsten af den grønlandske ungdom rundt om Kassassuk i deres flotte nationaldragter. Det ses også bedste på billeder, men I må nøjes med at se dem siddende.

Og til slut en tak til alle jer (mange) trofaste læsere, men også til de mere løsagtige, fortravlede og irriterede. Jeg holder nu sommerferie, men vender mere eller mindre frygtløst tilbage i midten af august. Takuss