Nuuk 2

Nuuk den 14. august 2008

I dag har vejret været slemt. Jeg bor på et fjeld, ja, hele byen ligger faktisk på de bare sten. Men min lejlighed ligger højt. Det er rart. Udsigten er god. Store Malene (et af byens fjeld) ligger lige ved. Jeg kan næsten nå derover. Det føles i hvert fald sådan. Det regnede kraftigt i nat og blæsten var hård. - Bare nu huset holder, tænkte jeg, der mellem drøm og virkelighed. Huset holdt. Men det var bedst at være inde døre.

Efter min lidt kedelige entré og det slidsomme ’brun sovs og kartovler med brillantine i håret sømandshjem’ er jeg nu rykket op i hierarkiet. Til den dyre ende af byen. Jeg er flyttet ind i min lejlighed og den er meget fin. Jeg bor i tre værelser i fin og ny ejendom i Nuuks forstad Nuussuaq. Her er ingen fulde mennesker uden tænder og jeg har både opvaskemaskine, vaskemaskine og tørretumbler der funkler, og det hele er så nyt og fint at det er svært ikke at få aktiveret min rengøringsmani ved synet af det mindste skidt. Jeg har masser af plads og mange møbler. Faktisk så mange at jeg nu bruger det ene værelse som pulterkammer. Lejligheden var delvist møbleret, så jeg har nu tre sofaer, 11 spisestole, to skriveborde, to skrivebordstole, to senge etc. Så det er lige før jeg kan invitere de fleste af dem jeg kender på én gang. - Så det er hermed gjort. I behøver i hvert fald ikke at bo på sømandshjemmet.

Gymnasielærere, eller for den sags skyld seminarielærere, er ellers ikke noget der gør det store indhug i bloktilskuddet. Vi/de får mindre i løn end en folkeskolelærer. På den baggrund kan jeg godt affinde mig med at bo her oppe i det nye hus på den forblæste klippe. Jeg har ca. ti min på cykel til arbejde og ud over vinden og regnen er her fred og ro. Hvis jeg går ud af døren (og det gør jeg) og fem minutter modsat byen står jeg på en lysløjpe, som jeg kan håber på at få glæde af når vinteren kommer.

Mit indtryk af byen er blevet bedre efter jeg har fået mit eget sted. Det er slidsomt ikke at have et sted at bo. Men nu da jeg kan høre P1 på radioen, drikke varm kaffe, spise chokolade og har fået min cykel kan jeg smile lidt til verden igen. Jeg har været i svømmehal, der er fin og ny og minder lidt om den i DGI byen, på biblioteket, i fitnesscenter, på cafe og på arbejde for første gang i går og i dag. Det gik godt. Altså ud over alle de ting som jeg skal huske og som jeg allerede har glemt hvad er. Men sådan er det jo at begynde et nyt sted. Jeg var i hvert fald godt træt i låget da jeg kom hjem, men efter en kop ta kaf og en lille løbetur i den fine natur var jeg ok frisk til at læse lidt og stege fisk. I går var der lærermøde og i dag havde 1. g’erne deres første skoledag. Jeg er i et lærerteam for 1. R. De virkede søde (og var meget imponerede over at jeg sang en grønlandsk børnesagn for dem:). I næste uge begynder 2. og 3. g. Så går det i gang for alvor. Men godt at weekenden er opfundet. Ellers måtte vi se at få det gjort.

Efter arbejde i dag var jeg for første gang nede i den gamle del af byen. Hvis jeg havde set denne del først havde jeg nok modereret mit sidste udbrud en smule. Det er ret fint med gamle huse og hov, hvem er det der går der? Goddag Hans Egede! - Det var sandelig en overraskelse, at møde Dem her.

Men tiden går ikke så hurtigt her. Dette ses blandt andet via en del monopol - der vist aldrig har været godt for forbrugerne. Tag nu noget helt tilfældigt. Fx Internettet. Jeg har hos monopolet Post og Tele betalt ikke mindre end 1000,- for en ’velkomstpakke’. I pakken er der en håbløs langsom internetforbindelse, hvor jeg samtidig skal betale for forbrug. Nu vi er ved velkomstpakker så var der slagtilbud i Brugsen på 40 kr. for en liter frisk mælk, eller hvad med tyske iceberg til 37,-? Jeg valgte at købe et kilo rødfiskfilet til 50,- Rensdyrjagten er gået ind så der er meget frisk og billig fiks og kød at få på ’Brædtet’ (det sted hvor nogle af de lokale fiskere/ jægere sælger deres fangst). Hos boghandleren kan jeg købe Weekendavisen for 50,- og det er vel at mærke samme dag som den udkommer i Danmark og i det hele taget mangler der ikke noget her. Der er en del økologiske varer i Brugsen. Det er de flyfriske grøntsager der koster.

På tv’et har jeg mulighed for at se én kanal. KNR. Kalaallit Nunaata Radio sender DR 1og nogle DR 2 programmer forskudt. Hvis jeg vil kan jeg med endnu en ’velkomstpakke’ se alverdens ligegyldigheder, men KNR dækker fint mit behov.

Ud over at jeg savner dem jeg kende og holder af har jeg det fint. Jeg ser frem til at få lidt mere overblik over undervisningen og skolen men mon ikke det kommer. I næste weekend skal alle lærerne på telttur i Paradisdalen. Og det lyder jo godt, at komme en tur til paradis.

Kærlig hilsen

Jeppe