Om Hans Egede, Håbets Ø, Adam og kartoffelferie

Efter sidste omgangs idiosynkrasier er jeg nu tilbage med en ny og up to date version med det mål at fastholde stake holders. Den megen snak om økonomisk krise gør indtryk - ordet skaber det det nævner - også her i stuen.

Jeg har derfor, i samråd med min livstilscoach, valgt en mere strømlinet (lean) coaching-stil.

Hvordan? - Jeg stiller de spørgsmål (jeg formoder) læseren vil være intersseret i at få besvaret, og jeg kommer dernæst med med svar.

Hvorfor? Brugerne skal have have det indtryk, at der er en personlig dialog. De vil føle, at de har indflydelse, at de bliver taget alvorligt og hørt og set. Dette vil efterlade dem med indtryk af at have fået mere igen, altså den tid (der som bekendt er penge) de bruger på dette organ (ROI - return on investment) er givet godt ud.

Hensigten er at kvalitetssikre brandet i en tid med øget konkurrence.

Så...

I sidste weekend var jeg på tur til Håbets Ø. Hvorfor? - Fordi turen var arrangeret for alle gymnasiets lærere. Håbets Ø er det sted saglig Hans Egede slog sig ned da han i 1721 kom til Grønland. Da danskerne jo efter Reformationen i 1536(+/-) havde protesteret mod katolikkerne og var blevet protestanter, kunne der ikke være tale om katolikker i kongeriget, så det var på sin plads at også danskerne i de mere afsides egne fik denne besked.
Man vidste at vikingen Erik den Røde var taget til Grønland ca. 721 år tidligere og da han så at det var lunt, grønt og godt, slog han sig ned (måske slog de også andre ned, jeg ved det ikke). Nordboerne bosatte sig i fjordene omkring Nuuk og et sted længere sydpå. Hans Egede skulle finde disse potentielle katolikker og lære dem at protestere.

Sekundært kunne Hans jo fortælle de indfødte hedninge, om arbejdslivets glæder og forresten, at alt hvad de vidste om verden var forkert, og at alt hvad han sagde var rigtigt. - Og at hvis de var i tvivl, så kunne de skam selv se efter i en bog.

Men nordboerne var som sunket i jorden. Dette både i overført betydning og bogstaveligt. De kloge (det er ikke mig) er kommet med forskellige forklaringer på nordboernes forsvinden. Jeg hælder mest til en kulør forklaring med UFO’er og/eller for mange vaniljekranse. Men det er mere sandsynligt, at deres forsvinden skyldes, at temperaturen var faldet. Så nordboerne, der levede af markens planter måtte sande, at selvom agerjorden var forbandet, så de måtte spiste deres brød og kartofler i deres ansigts sved (som var Guds straf til mænd siden Adam, den sjuft, havde ladet sig lokke af Eva til at tage en bid af frugten fra træet midt i haven), gik det alligevel fra slemt til værre - og til sidst til endnu værre.

Så slut med nordboerne og tilbage til Hans Egede.

Når man ser stedet, står det klart, hvorfor han måtte kalde stedet Håbets Ø. Hvorfor? Fordi øen er vindblæst og isoleret, der er meget langt til den nærmeste Seven-Eleven og den ligger omgivet af en masse undersøiske rev, der gjorde at mange skibe gik på grund. Der har været god brug for opbyggelig tale.
Måske svarer det lidt til sloganet Flink, Flinkere Fona. Enhver der har været i Fona ved, at det er mere ønsketænkning end virkelighed, hvorfor det vel primært er opfundet som moralsk oprustning til indvortes brug, så at sige. Som det antydes var det op ad bakke for Hans.

Hvorfor?

- Måske fordi de lokale hedninge havde svært ved, sådan uden videre at acceptere, al den snik snak om skaberen, hans værk, treenigheden og om straf og synd. Især det med at (vi) alle er født syndere var (er) da også lidt besynderligt. Men selvom de var hedninge var de flinke og høflige folk, og de ville gerne lytte til missionærens ord. Det er jo god tone at lytte til hinanden. Men de havde svært ved at forstå, hvorfor missionærerne så ikke ville lytte til, hvad de fortalte? - Men det var hvad man kunne forvente - de var jo hedninge.

Men det var mest forældreløse børn, der kom i Hans Egedes varetægt. En kilde fra den tid giver et indtryk, af hvordan missionæren blev opfattet: ”Der er kommet en fremmed mand over det store hav fra vest. Han stjæler drenge og giver dem tyk suppe med skind til føde (grød) samt tørret jord fra sit land” (skibskiks).

Da missionen var betalt af Bergenske købmænd, var Hans Egede under et vist pres, for købmændene ville se kroner og ører og/eller varer retur til Bergen. Da missionsforetningen ikke gik godt forsøgte Egede i desperation blandt andet at lave guld. Resultatet blev ikke guld, men en eksplosion der forgiftede hele hytten, så en grønlandsk pige døde, mens andre blev syge. Hans Egede forsøgte sig også med et forslag om, at hedningene skulle betale en slags skat til ham, men det blev heller ikke en store succes.




Hans og kone boede på Håbets Ø fra 1721-1728, hvorefter de flyttede til det der i dag hedder Nuuk, og som engang hed Godthåb. Selvom han kom med tørre skibskiks, grød og en masse ord som ingen forstod er der alligevel rejst en statue af Hans Egede her i byen. Tja, måske er der noget om den der står i den bog Hans Egede talte så varmt om? I hvert fald trives kristendomme og har det godt her. Det er (som så meget andet) lidt af et mysterium for mig.

Hvorfor?

- Fordi historien foregår for 2000 år siden i et fjernt land der tilmed flyder med mælk og honning, så livsvilkårene er og har været meget anderledes. Der er ikke mange fællesnævnere. Men måske er det fordi mange af de ting, der står i den bog, sådan noget med, at du skal elske din næste som dig selv, og at du ikke må slå ihjel, er så tilpas almene at man kan kalde det hvad man vil. Nogle kalder det kristendom.

Men det må I spørge jeres religionlærer om. Nu er historietimen slut. Vær venlig at sætte jeres stole op inden I går. Tak for i dag.

Og nå, ja, i denne uge har jeg efterårsferie. Det er en god opfindelse. Det var vist oprindelig en ferie, hvor det var meningen, at børnene skulle hjælpe med at grave kartofler op ad jorden. Jeg køber mine kartofler i Brugsen, men ferien falder nu alligevel på et tørt sted. Jeg har hængt lidt med den nederste del af ryggen i vandskorpen i den seneste tid, så nu har jeg lavet en god lang ’to do’ liste. På listen står - "forbered historietime om Håbets Ø". Det er gjort.

Og så står der 'drikke kaffe og høre musik.'

Takuss