fredag den 3. oktober 2008

Om Erasmus, Jesus og om Jorden, der er flak som en pandekage,



En anden kritisk læser har givet udtryk for, at jeg efterhånden har visse ligheder med Holbergs Erasmus Montanus. Efter at have set mig i spejlet er jeg kommet frem til, at jeg mere ligner fx Brat Pitt eller Mads Mikkelsen. - Men det har alligevel givet mig lidt at tænke over, for hvordan var det nu med denne Erasmus?

Rasmus Berg var navnet, men efter at have taget en bid af æblet fra visdommens træ i Kjøbenhavn vender han tilbage til landet og nu er det danske navn ikke længere fint nok. Han har jo udstået sine examina og har derfor det latinske navn Erasmus Montanus. Han afskriver næsten broderen Jacob. For det går jo knap nok at have en bondeknold som bror, når man er så klog og fin, og i hvert fald går det perfecto kun, hvis denne (broderen) titulerer den lærde philosophiæ baccalaureus (Erasmus) Monsieur Montanus.

Som det antydes er Erasmus lidt af en klovn og øretæveindbydende ud over det sædvanlige. Som man råber i skoven kan man få svar, og det viser sig da også at brændet ender med at falde ned over den fine 'Månsør' Montanus. Det sker pudsigt nok da Erasmus ikke vil æde sine ord om, at jorden er rund, men derimod flak som en pandekage. - At jorden er flad kan enhver jo se med det blotte øje! Men intet menneske er en ø, i hvert fald ikke ret længe. Og tæsk og trusler om at blive indkaldt som kanonføde i uniform hjælper Monsøren på plads, jo jo, jorden er skam flad!!

Mon jeg er på vej fra Grønlands svar på Brad Pitt til en bedrevidende, klogeåge der sidder på et isfjeld og peger fingre af verden? Løftede pegefingre kan man selvklart godt blive træt i længden.

Hmm…Måske tid til selvransagelse?

For mig at se, hvis jeg skal tage de lommepsykologiske briller på, hov, der var de sørme – Så kan al den sarkastiske skælden og smælden måske ses som en form for besværgelse mod hjemve?

For, jo, jeg synes da at jeg er langt væk hjemmefra. Og mens jeg går og er på materialistisk detox og er steget af rotteræset, kræver en del af mig (som en anden Natasja) Danmark tilbage. Dette noget vil have ”en cafe Latte til mit ugeblad (selvom jeg sagtens kan leve uden holderen til barnevogne), sommerhus i Monaco og at købe sko og blomster og al det der ballade, score en model og knalde himmelsengen ned, tage på NASA og blive skudt af sted og ende med at vade hjem fordrukken og ked.”

Det er i hvert fald en dårlige idé at skide i sin egen rede. Og mindst af alt har jeg lyst til at blive mødt med rådne æg og tomater når jeg næste gang sætter fod på dansk asfalt. Eller endnu værre. Af ingenting. Så jeg har besluttet af skrue lidt ned for spydighederne. Hvis jeg kan..

(En lille replik til ovenstående…så sagde ham der Jesus blandt meget andet, at os mennesker jo ofte ser splinten i vor broders øje, men ikke bjælken i eget. En klog mand m/k (der ikke var Jesus og Erasmus) tilføjede, at det nogle gange kræver en bjælke for at se splinten… Nå, men ikke mere doceren fra gymnasielæreren).

Hvis jeg vender blikket fra min navle til verden, kan jeg berolige jer med, at de nordlige og lettere hengemte egne af rigsfællesskabet endnu ikke har drejet nøglen om på grund af DEN ØKONOMISKE KRISE!!!

I tv kan vi se og høre en masse slips vriiiide deres (usynlige?) hænder, mens luftkasteller og andre økonomiske korthuse falder i grus. Mon verden består? Jeg håber det.

Måske får danske husejere ikke fem gange mere for huset end det de har betalt. De må nøjes med fire gange.

Jeg hørte en meget alvorlig professor eller den slags berolige de urolige med, at hvis man har under 300.000 kr. i banken, så er der ingen risiko. Og uheldet skulle være ude, så man har mere end 300.000 kr. på kistebunden, så kan det være en fordel af dele pengene på flere konti.

Jeg ved ikke helt hvad den gode Erasmus ville sige til det. Men hvis dette er økonomisk nedtur, - Ja, så er det da nedtur på 1. klasse.

Men hvad. Orkesteret spillede jo stadig mens Titanic gik ned, så det kan jo være, at vi kun har set toppen af isbjerget (hvis I fanger sådan en lille munterhed).

Personligt er jeg mere bekymret for min studiegæld. Vil den mon blive taget fra mig?

Til dig der var med hele ven rundt om jorden. Nu til noget helt andet.

Vejret: I dag regn hele dagen. Men i næste uge bliver det koldt. Ned til minus 10 grader C og fredag er det efterårsferie. Og det holder jeg af. Begge dele.

Og ikke nok med det. Jeg har også fået en appelsin i turbanen! Et HF center i Randers har fået kroner til en udvekslingrejse. Nogle tager til Paris og Rom, men jeg skal til Randers med mit idræt tilvalgs hold. Vi skal møde borgmesteren og det hele.
Det glæder jeg mig til. Og det med Randers ved jeg i hvert fald vil passe min gamle ven Kristian Madsen, der må være den største Randers fan jeg kender (Kristian og Henning Primdahl). Førstnævnte er altid liiige et hestehoved foran.

Det bliver sidste uge i november. Så har I lidt tid til at lade tomater og æg rådne…

Tak og Takuss fra Jeppe

1 kommentar:

Unknown sagde ...

Kære Jeppe

Det glæder mig så usigeligt, at du skal til Randers. Det er VIRKELIG en dejlig by, hvor du kan lære lidt om livet. Og mest af alt om fodbold. Jeg skal prøve at se, om jeg kan sætte en møde op med Tøffe. For én ting, kan du i hvert fald være sikker på: Du bliver ikke mødt af ingenting, når du ender hjem....

Og når nu du skal til Randers, så har jeg her fundet en artikel på wikipedia om byen: http://da.wikipedia.org/wiki/Randers Hvis du så klikker ned under seværdigheder, så kan du se alt det du ikke må gå glip af (herunder den jyske hingst: Tøffe)